onsdag den 20. juni 2007

Flickr

I projektet MEeting YOUth har vi lavet en flickr-konto, så alle deltagerne kan lægge billeder op fra vores møder, og det er faktisk en rigtig god ting. I Skjoldhøj Ungdomsklub har de unge, som deltog i kick off mødet, bl.a. været ved at vise billeder frem af medarbejderen Anders, som åbenbart ser åndsvag ud på billederne:-)

I kan se billederne fra kick off mødet her: http://www.flickr.com/photos/7870191@N03/?find=meetingyouth2007%40yahoo.com

Skip'o'høj

mandag den 4. juni 2007

del.icio.us brugernavn

Se, nu brokkede jeg mig lige til Lisbeth over, at jeg ikke kunne lave 9. ting, fordi jeg ikke kendte nogle brugernavne, som jeg kunne tilføje. Lisbeth kom så med det meget smarte forslag, at hvis vi nu lagde vores brugernavne på bloggen, så kunne vi finde brugernavnene.

Mit brugernavn er frk_overgaard - jeg siger ikke, hvad koden er... jeg har sikkert allerede glemt det:-)

Library Thing

Det er godt nok smart! Det er fedt, at man kan se forsiderne på bøgerne, det gør det altså noget mere spændende, og så er det jo fedt, at man kan se andres reoler og dermed interesser samt at man kan diskutere bøger med hinanden og se, hvilken karakter de har fået.

del.icio.us

Ja ja ja, så kom bogmærkerne i orden - eller det vil sige, jeg havde ikke nogen og nu har jeg så fået det. Jeg begynder at være bekymret for, om jeg kan huske alle de forskellige passwords, som der skal bruges rundt omkring. Ved del.icio.us skulle der jo både være bogstaver og symboler, og så gik standard-passwordet i ged...

Personlig google-side

Jeg synes faktisk, at det er enormt fedt, at man kan ændre udseendet på siden så nemt. Idéen med, at man f.eks. kan vælge byrummet, vælge den by man gerne vil have, og at udseendet ændrer sig dynamisk efter tidpunktet på døgnet, er rigtig fed, fordi man får en eller anden mulighed for at sætte et individuelt præg. Det kunne vi godt lære noget af.

Om RSS-feeds

Tjahh, det er sådan set en meget god og praktisk idé med det her RSS-halløj, men der er bare lige det, at de blogs, som jeg skal følge med i, ikke har givet RSS-muligheden, og så er der jo ikke så meget ved det. Men det kommer vel...