tirsdag den 11. september 2007

23 ting - en opdagelsesrejse på nettet

Hold da op, hvor har vi været mange ting igennem og hvor er vi bare færdige nu! Jeg synes, at der er en lang række interessante arbejdsredskaber, men jeg tror ikke, at det er gjort med at have holdt 23 ting. For at det bliver et naturligt arbejdsredskab kræver det tid at få det optaget i de daglige rutiner. Jeg må indrømme, at jeg er lidt spændt på, om jeg får sat mig ned og får brugt redskaberne i min dagligdag, men jeg må jo prøve på det.

Jeg synes selve forløbet har været rigtig sjovt - det har været lidt svært at finde tiden til det, men det lykkedes kun få dage forsinket...

Ohøj halløj fra mig

Fru Kungfu

Jamen så blev jeg til Fru Kungfu i Second Life. Jeg synes, at Second Life er okay sjovt, men jeg tror, at man skal være lidt bidt af computerspil eller i hvert fald den der "jeg-slapper-bare-sådan-af-når-jeg-sidder-og-kommunikerer-med-en-masse-fremmede-mennesker".

Jeg tror nok, at jeg egner mig mere til livet uden for computeren.

lørdag den 4. august 2007

Men skateboardhund er også vigtig

Nu hvor du er kold som is

Jeg syntes, at vi kunne trænge til en firser-slager;-)

Arne er for kul

Så fik jeg tilføjet Terkel i Knibe til min Googlereader og fik installeret Itunes på min computer, det har jeg nemlig ikke fået mig taget sammen til før.

youngonhb@googlegroups.com

Ja, så lavede jeg lige en gruppe til projektgruppen, for det kunne være rigtig fint, hvis vi kunne blive gode til at gemme vores arbejde, så andre i gruppen kan overtage, hvis man nu har ferie, er syg eller bare er ugidelig:-)

Det vil absolut være fint at kunne dele dokumenter mere end vi gør nu, for det sker ikke sjældent, at man får eller giver kommentarer på et forældet dokument. Jeg prøver det af med Sidsel og Jane efter ferien; vi har længe snakket om, at det ville gøre det nemmere for os at arbejde, hvis vi brugte sådan en smart teknologi, vi har bare ikke fået det gjort.

Nu er der dårlige serier i fjernsynet... snotten er ikke blevet mindre... og jeg skulle have været til polterabend - heldigvis ikke min egen. Snosk.

youngonhb@wikispaces.com

Så har jeg oprettet en wiki til Young. Jeg ved ikke, om vi kan få den brugt, men vi kunne da håbe... er dog bare bange for, at det kan lide en lige så krank skæbne som intranet, som for mig at se bare er en ekstra administrativ byrde, fordi man ikke går ind og læser filerne alligevel... Og hvis det er for at have et fælles arkiveringssystem, så er det bare for besværligt. Eller er det bare mig, som har den oplevelse? Hmmm

Måske kan vi bruge den i vores samarbejde med Michael Kristiansson, men det kræver, at det er okay, at vi offentliggør vores refleksioner.